Maskin parken
CNC-fræseanlæg
DMG Mori NHX 4000 er et horisontalt bearbejdningscenter, som har en vandring på X: 560 x Y: 560 mm. Anlægget har et værktøjsmagasin på 240 skærende værktøjer og et 6-palettes RPS-system, som sikrer stor fleksibilitet og øget produktivitet. Fræseanlæggets store kapacitet gør, at Wolturnus Mechanics kan igangsætte flere opgaver samtidigt.
CNC-drejebænk
Nakamura Tome NTY3-150 er udstyret med 3 halvtaks-revolvere med Y-akse. Drejebænken har en kapacitet på 72 værktøjer med mulighed for at bruge 36 roterende værktøjer og en Ø65 spindelboring. Den er udstyret med en 3 meter IEMCA-stanglader og en compactloader, der muliggør automatisk bearbejdning af opsatte emner.
Båndsavsautomat
Behringer HBE321A kan save emner op til 350mm i diameter. Saven kan køre alle materialer og saver emner ud med lav tolerance, og med minimal smørringsanlæg, for at beskytte miljøet mest muligt. Båndsavsautomaten anvendes til at save emner ud, for at minimere spild i produktionen, og for at optimere de efterfølgende processer i drejebænk og fræsedelen. Den er derfor en vigtig del af dagligdagen i Wolturnus Mechanics bearbejdsningscenter.
Produktionstegninger
Wolturnus Mechanics kan også hjælpe med at få den ide til at blive til en brugbar produktionstegning. Vi tegner i SolidWorks, og har en afdeling der udvikler emner og modner dem til produktion i fx CNC-fræser eller drejebænk. Vi tegner emner fra bunden, men kan også spare omkring eksisterende tegninger, inden de ryger fuldt i produktion. Er der behov for flere prototype udgaver, kan vi både 3d printe prototyper, eller få lavet tidlige udgaver på vertikal fræseren i alle materialer.

Brede kompetencer
Det bliver vurderet fra opgave til opgave hvilken maskine, der er den rette til opgaven. Vi tager udgangspunkt i kundetegningen og laver en samlet vurdering ift. emne, materiale, pris og volumen. Vi håndterer alle tegningsformater (IGES, STEP og DXF) og anvender Master CAM som CAM-program.






